Mange mennesker tager på storbyferie, og nyder at tilbringe tid i storbyens pulserende atmosfære. Ofte er kameraet med i tasken, og her er der god mulighed for at tage nogle fantastiske urbane billeder til hjemmet. Hjemmelavet fotokunst hitter som aldrig før, og det har aldrig været lettere at skyde sine egne fotos i høj opløsning.
Storbyferie er så vellidt, fordi det er en spændende og anderledes form for ferie end den traditionelle charterferie eller campingtur. Storbyer er der nok af rundt om i verden, og hver storby har sin helt egen specielle stemning og sit eget touch, som gør den til noget helt særligt at besøge.
Rom har sine gamle romerske bygninger og byen har en historie, som går meget langt tilbage. Den italienske storby har skønne restauranter med lokale lækkerier, og Rom har endda sin egen pizza, som kun romerne kan lave den. Paris er romantikkens by, som emmer af kærlighed og har en helt unik og fortryllende stemning. Paris er kunstnernes hjemby og har været tilholdsted for internationale forfattere og kunstnere i flere årtier.
Berlin er Tysklands stolthed, og er en ung og trendy by, som har forvandlet sig fra at være østblokkens hovedstad til at være en af Europas mest besøgte storbyer. Hvert år besøger Europas unge mennesker Berlin, hvor nyt møder gammelt, og alt synes muligt. Den engelske hovedstad London er en international metropol med et væld af kulturer og nationaliteter. London er travl med fart på, men har samtidig sine skønne rolige parker og små afkroge, hvor det er nemt at slappe af og glemme hverdagen. London er elsket for dens rummelighed og favnende mentalitet.
Dette er blot et lille bitte udsnit af de mange skønne storbyer, som findes verden over.
Storbybilleder
På storbyferien er det simpelthen et must at få taget nogle gode feriebilleder, for at forevige sin ferie, især de særlig smukke øjeblikke og de fantastiske seværdigheder. Man husker sin ferie meget bedre, hvis man tager billeder, og billederne er et minde for livet. Når man ser billederne igennem efter ferien, husker man ofte flere detaljer, og lægger mærke til nye ting, som man måske ikke ville have bidt mærke i ellers.
Med den moderne teknologi, som vi har i dag, er det muligt at tage nogle virkelig fremragende billeder, som er helt naturtro, og som fanger storbyens detaljer og stemningen meget mere nøjagtigt end tidligere. Storbybilleder er fantastiske, fordi de giver et realistisk billede af storbyens pulserende liv, livlige atmosfære, de smukke bygninger, parker og floder.
Knivskarpe billeder af Paris, som fanger aftenhimlens koboltblå farve i ”Den blå time”, lige inden mørket bryder igennem, og når Eiffeltårnet er oplyst i et knaldgult lys, danner en vidunderlig smuk kontrast. Eller en sommerdag i Rom med strålende sol, som reflekteres i et af byens smukke romerske springvand, og får alting til at glitre som tusind stjerner. Alt dette giver nogle fantastiske billeder, som er helt perfekte til at printe og hænge op derhjemme, som et meget personligt minde.
Læs mere hos Oe-handel.dk omkring hvordan du bruger fotos til t skabe rum og optimere dine rums indtryk.
Til væggen
Storbybilleder ser knaldgodt ud som foto på lærred, især når de er af store berømte bygninger og seværdigheder, som tager sig godt ud på et stort lærred. Billederne kommer virkelig til sin ret i stort format, og er de i en rigtig høj opløsning, kan de sagtens forstørres godt op og printes på et ekstra stort lærred. Er man mere til mindre billeder, kan man også printe flere mindre billeder fra samme storbyferie, som kan hænge sammen på række eller lidt forskudt i en serie. Det er smag og behag, og der findes mange måder at printe storbybilleder på lærred.
Få inspiration til den næste tur
På Youtube er der masser af god inspiration fra en lang række rejsebloggere. En af dem som ofte laver indlæg fra byferier er One Girl One Suitcase, som laver personlige videoer, med rejseanbefalinger. Her er masser af gode og søde tips at hente til den næste tur.
Follow